facaderens, mos, alger, snavs

Facaderens

Facaden er en bygnings ansigt udadtil og er det første indtryk dine gæster eller kunder får når de ankommer til dig. Hvis facaden med tiden er blevet beskidt eller mos- og algebegroet, kan en facaderens være en effektiv løsning, der altid giver et flot resultat.

Alger og mos kan gøre det vanskeligt for facaden at tørre, hvilket bevirker at facadens isoleringsværdi bliver forringet. De små fugtige rødder fra alger og mos kan ligeledes resultere i frostsprængninger, der ødelægger facaden og er det kan blive en kostbar omgang at få udbedret disse skader.

Fordele ved at rense din facade
En velholdt facade hæver bygningens udseende og øger dets værdi
En rensning af bygningens facade vil forlænge dens levetid og være mere økonomisk end reparation.

Algebehandling af facaden

Algebehandling af facaden sker oftest fra jorden med en lanse, hvorfra der sprøjtes et rensemiddel ud over det ønskede område. Rensemidlet har fuld effekt efter 30 minutter, hvorefter laget af skidt, mos og alger vil begynde at gå i forrådnelse. Det kan dog gå op til et helt år, før det færdige resultat ses, da vind og vejr er med til at fjerne urenhederne fra facaden.

Facadebehandling

Det er facadens type og overflade, samt forekomsten af alger, sod og mos der er afgørende for, hvilken type facaderens der er mest ideel. Facaden kan renses uanset om den er lavet af glas, aluminium, stål, eternit, mursten eller andet, ligesom alle forskellige størrelser af facader kan renses.

Vi renser facaden på en effektiv og skånsom måde ved hjælp af fortrinsvis varmt vand. Det varme vand i kombination med vores rensehoved gør at det uønskede skidt og vækster fjernes uden at underlaget tager skade. For at opnå en langtidsholdbar effekt, vil det være bedste at imprægnere facaden efter rensningen.

Imprægnering af facaden

For at bevare facadens flotte udsende, skal rensning af facaden minimum foretages hvert andet år, med mindre overfladen imprægneres. Hvis ikke facaden efterbehandles vil den være meget modtagelig for nye begroninger af alger og mos, hvor efter den atter bliver grim at se på.

Med en imprægnering vil overfladen på facaden blive vandafvisende, hvorefter snavs, alger og mos vil have sværere ved at sætte sig fast. Imprægneringen vil ligeledes medføre at facaden vil tørre hurtigere hvorved isoleringsværdigen stiger, da en tør mur isolerer væsentligt bedre end en våd.

Vedligeholdelse – så facaden forbliver flot!

Med en abonnementsaftale sikrer du dig at vi kommer forbi én gang om året og udfører en algebehandling af din facade. Dette sikrer at alger og mos ikke kommer igen, og at en evt. imprægnering holder sin virkning i mange år fremover.

Hos Fuglsang Algeservice giver vi 10 års garanti på imprægneringen, hvis du tegner en abonnementsaftale.

Skriv en besked eller stil et spørgsmål

    Her ses nogle af de opgaver vi har udført på facader – der er stor forskel på før og efter?